Der foregår mange aktiviteter i løbet af året:
Beboermøder afholdes 4 gange årligt på foranledning af bestyrelsen.
Billard, i ugens løb er der flere hold, der spiller billard.
Bridge, flere hold spiller hver onsdag i vinterhalvåret i festsalen.
Generalforsamling, afholdes årligt i marts måned.
Festlige arrangementer, i årets løb, f.eks påskefrokost, Skt.Hans aften, Mortensaften, julefrokost, nytårsaften og øvrige arrangementer afholdes af henholdsvis huset, festgruppen og aktivitetsudvalget.
Havedag, afholdes 2 gange årligt (forår og efterår) hvor havemøbler og haven sættes i stand af beboerne. Haven holdes/plejes desuden i løbet af året af en gruppe frivillige beboere.
Fællessang, hver tirsdag i festsalen kl. 15-16 i vinterhalvåret
Kulturudvalg, afholder udflugter, foredrag, film, koncerter o.a. oplevelser for udvalgets medlemmer
Kunst, huset er udsmykket med flere relieffer og statuer. Udsmykningsudvalget sørger desuden for ophængning af skiftende kunstneres værker i spisesalen og på gangene.
Litteraturklub, i litteraturklubben læses og diskuteres bøger, der udvælges af klubbens medlemmer.
Loppemarked, afholdes årligt i juni, dato oplyses i forvejen på beboertavlen. Her sælges ting, der er doneret af beboerne. Overskuddet bruges til indkøb af fælles ting til gavn for huses beboere.
Petanque, huset har egen petanquebane, der benyttes flittigt af mange hold beboere i sommerhalvåret.
Strik, der er flere strikkeklubber i huset i vinterhalvåret.
Zumba, træner hver tirsdag kl 10-11 fra oktober til april i festsalen.